PC Checkup

Forebyggelse af cyberangreb: My-Data giver PC Checkup til konkurrencer

Små virksomheder og ganske almindelige danskere overser ofte vigtigheden af høj it-sikkerhed. “Det sker ikke for mig,” er den typiske holdning. Men det gør det! Og My-Data ønsker at forebygge det.

Hvor sikker er din it-sikkerhed egentlig? Har du et antivirusprogram? Ikke en gratisversion, men et valideret antivirusprogram, der kan holde hackerne fra døren? Er din PC allerede inficeret med virus, spyware eller det, der er værre? Tillader du hackere at kigge med over din skulder, når du handler på nettet?

Der er mange ting, der kan gå galt, når det kommer til it-sikkerhed, og mange små virksomheder og danskere i al almindelighed vælger ubevidst at slække på sikkerheden. Hos My-Data ønsker vi at komme problemet til livs, og derfor udbyder vi blandt andet gavekort til PC Checkup i konkurrencer.

Har du en konkurrence på vej, hvor du mangler sponsorater, så kontakt os gerne. Vi går med glæde i dialog, så vi kan hjælpe med at udbrede det nødvendige kendskab til it-sikkerhed.

Hvad er et PC Checkup?

Med et PC Checkup som præmie i din konkurrence giver du den heldige vinder en grundig gennemgang af hans eller hendes PC. Et sikkerhedstjek hvor vi undersøger, om computeren er inficeret med ondsindede programmer, og hvor vi skaber overblik over computerens svagheder indenfor sikkerhed.

Samtidig fungerer vores PC Checkup som en rengøring af computeren, så vinderen vil opleve at få renset sin computer for overflødige filer og andet skidt, der fylder på harddisken – og i sidste ende få en computer med nyvunden hastighed.

My-Data klarer det hele via fjernsupport, så det koster ikke dine deltagere tid eller penge.

Cyberangreb sker oftere og oftere

Er du som de fleste andre danskere, så tænker du, at cyberangreb kun er noget, store virksomheder udsættes for. Desværre er det ikke sandt. Hos My-Data oplever vi med kortere og kortere mellemrum, at almindelige danskere og små enkeltmandsvirksomheder udsættes for angreb, og derfor er det bydende nødvendigt at tage stilling til it-sikkerhed.

Ved at uddele PC Checkup som sponsorat til konkurrencer, åbner vi danskernes øjne for de risici, der er derude. Vi gør det lettere for almindelige mennesker at tage stilling, og vi håber, at vi på sigt kan være med til at bekæmpe cyberangreb og nedsætte risikoen for svindel hos den danske befolkning.