En medarbejder hos My-Data har netop modtaget en falsk mail, hvor afsenderen udgiver sig for at være en dansk pakkedistributør. Har du været udsat for det samme? Læs her, hvad du skal gøre – og særligt hvad du IKKE skal gøre.

Adskillige danskere modtager hver dag mails, der ved første øjekast er ganske harmløse. Hos My-Data er der netop tikket én ind, og her forklarer Pakkeservice Denmark, at der er en pakke på vej til modtageren, men at der desværre er opstået en fejl – og nu har de brug for en bekræftelse af modtageradressen.

Umiddelbart lyder det ikke specielt farligt, men det er et svindelnummer. Et forsøg på såkaldt phishing. Bagmændene vil have modtageren til at klikke på det vedhæftede link, så de kan installere ransomware på computeren (en særlig form for virus der fastfryser alle data) for derefter at afpresse ejeren.

Andre gange handler svindlen om at lokke brugernavne, adgangskoder eller kreditkortoplysninger ud af brugerne.

Falske mails: Hvad skal du gøre?

I virkeligheden kan det siges meget kort: Klik aldrig på links fra ukendte afsendere, og hold godt fast på dine penge og personlige oplysninger. Og det gælder ikke kun, når du modtager falske mails; beskeder på telefonen eller på de sociale medier kan også være falske.

Tidligere var det nemmere at spotte de falske mails, fordi de typisk var skrevet på dårligt dansk, men bagmændene bliver bedre og bedre til at skjule sig bag et korrekt sprog og mailadresser, der ligner reelle adresser fra eksempelvis Skat, PostNord eller din bank. Derfor er det vigtigt, at du er skeptisk overfor enhver mail eller besked, der beder dig om at klikke på et link.

Er du i tvivl om, hvor vidt mailen er falsk, kan du:

• Tjekke afsenderens mailadresse. Er det en enkel virksomhedsmail, som vi typisk kender dem, eller er det en gmail, hotmail eller lignende? Sidstnævnte indikerer, at noget ikke er, som det skal være.
• Bruge musen til at undersøge det vedhæftede link. Hold musen henover linket uden at trykke, så du kan se, hvor det fører dig hen.
• Kontakte virksomheden eller personen bag beskeden. Er der falske mails i omløb, vil virksomheder som regel gerne advares, ligesom de fleste gerne vil vide det, hvis deres mail er blevet hacket.
• Huske på, at professionelle virksomheder aldrig ville bede dig om brugernavne, adgangskoder eller kreditkortoplysninger via mail.

Er skaden allerede sket, skal du:

• Har du givet kreditkort- eller bankoplysninger væk, skal du straks spærre den konto, det vedrører. Kontakt banken, og hold øje med uregelmæssigheder.
• Har du klikket på et link, du ikke burde, kan du muligvis minimere skaden ved straks at koble computeren af internettet. Samtidig bør du med det samme kontakte en ekspert, der kan hjælpe dig med at rense din computer og eventuelt installere et antivirusprogram for at sikre dig fremadrettet.