5 tips til sikker backup

Hvis du mister alle dine data – regnskaber, kontrakter og kundeoplysninger eller private billeder og dokumenter – hvad ville der så ske? En katastrofe er nok det begreb, der dækker konsekvenserne bedst, men det kan undgås, hvis du passer på.

Ransomware kan ødelægge dine data med et enkelt klik, mens en brand i virksomheden eller hjemmet kan udløse samme ulykke på et splitsekund – og det kan ske når som helst. Med grundig backup kan du sikre dine data og afværge katastrofen, men det kræver en sikker backupløsning, der kan modstå ethvert angreb.

Vi har samlet 5 tips, der kan hjælpe dig til sikker backup.

  1. Opbevar din backup på en anden lokation
    Vi anbefaler altid online backup, men hvis du alligevel opbevarer dine data på eksterne enheder, fx en USB-nøgle eller en harddisk, så sørg for, at enheden ikke ligger samme sted som din computer står. I tilfælde af brand eller indbrud vil din backup også ødelægges eller blive stjålet, og så er du lige vidt.
  2. Gå efter automatisk backup
    Som nævnt anbefaler vi altid, at du opbevarer dine data i skyen, og det skyldes blandt andet, at din backup på den måde kan opdateres og lagres automatisk – og lige på det punkt er maskiner ganske enkelt mere pålidelige end mennesker.
  3. Vær opmærksom på gendannelsestiden
    Får du brug for at gendanne dine data ved hjælp af din backup, er det helt essentiel, at det ikke tager for lang tid. En lang restore-tid kan have alvorlige konsekvenser for din virksomhed, og derfor skal du være kritisk, når du vælger din backupløsning – ofte vil de billige løsninger have en længere gendannelsestid end de dyrere systemer.
  4. Tjek sikkerheden
    Når du undersøger markedet for gode backupløsninger, skal du være opmærksom på sikkerheden. Først og fremmest skal din cloudløsning være ransomwaresikker, og du skal desuden sikre dig, at dine data krypteres, inden de lagres på udbyderens server. Derudover er det vigtigt, at din backup opbevares et sted, hvor sikkerheden lever op til gældende lovgivning – også i henhold til persondataloven – og du skal sikre dig, at dine data ikke kopieres til ikke-sikre lande.
  5. Test din backup
    Din backup er ikke meget værd, hvis det viser sig, at den ikke er komplet, når du skal bruge den. Derfor kan du med fordel jævnligt teste, om alle nye data gemmes, som de skal. Samtidig er det en god idé, at du regelmæssigt kontrollerer, at gendannelsen fungerer optimalt, hvis uheldet er ude.

Er du på jagt efter en ny cloudløsning – eller er det første gang, du kaster dig over online backup – så kontakt os gerne. Vi hjælper dig med at forstå dine muligheder, og kan vejlede dig, så du får lige præcis den backupløsning, der passer bedst til dig og dine behov.