Opbevaring af data i skyen bliver mere og mere populært – og det er da også lettere end nogensinde – men har du undersøgt, om din cloud løsning er sikker?
At gemme dokumenter, billeder, musik og alskens andre filer på sin egen harddisk synes uendeligt umoderne. I dag er opbevaring af filer i skyen så almindeligt, at de fleste af os gør det; men de færreste er opmærksomme på sikkerheden.
Har du undersøgt, om dine data er sikret mod hacking?
Nej, vel?
Der er to ting, du skal kigge på: 1) er dine data sikret med et password og 2) er de krypteret?
Passwords i skyen
Du har sandsynligvis sikret dine data med et password, men har du valgt et sikkert ét? Er du som danskere er flest, har du valgt det samme password, som du bruger alle andre steder – og der indgår garanteret enten dit eget navn eller navnet på et familiemedlem, din eller et familiemedlems fødselsdato, din adresse, dit husnummer eller noget andet, der er let at opsnappe for en hacker.
Har du en cloud løsning, hvor sikkerheden udelukkende er baseret på et password, skal du i det mindste vælge et sikkert ét. Brug både store og små bogstaver, tegn og tal, og vælg et password, du ikke bruger andre steder.
Kryptering i skyen
De fleste computerbrugere er af den opfattelse, at cloud hosting er lig med backup – særligt i forbindelse med hacking af data. Det er en udbredt misforståelse. Hvis hackere får adgang til din computer, vil de i de fleste tilfælde også have adgang til din cloud løsning – og de vil enten destruere eller fastfryse dine data begge steder og derefter forlange en løsesum for at gendanne det.
Men der findes en løsning, hvor cloud hosting rent faktisk fungerer som backup – du skal bare være sikker på, at det er sådan en løsning, du har.
Du skal vælge en leverandør, der krypterer filerne, inden de opbevares – og ikke mindst en løsning, der er ransomwaresikker.
Lyder det vanvittigt?
Sidder du med en følelse af, at alt det med sikkerhed og hacking er irrelevant – at det kun sker for store virksomheder? Så kan du godt tro om. En nylig rapport fra Center for Cybersikkerhed under Finansministeriet har netop vurderet, at truslen mod privatpersoner såvel som små og mellemstore virksomheder er støt stigende.
Alle rammes. Og når det sker, så koster det både på den økonomiske, den faglige og den private front.
Tjek din cloud løsning i dag; stil spørgsmål til udbyderen og bed om dokumentation på, at dine filer krypteres og opbevares sikkert i tilfælde af, at din computer bliver udsat for et hackerangreb.