Undgå svindel: 4 tips til at holde din PC i topform

Det er virkelig frustrerende, når ens computer er så langsom, at man nær er faldet i søvn, inden den er startet op. Og mindst lige så frustrerende er det, at blive udsat for svindel på grund af en sløv computer med dårlige sikkerhedsforanstaltninger. Læs her, hvordan du passer bedst på din PC.

Da du købte din comuter, var den garanteret lynhurtig til at starte op. Dine programmer åbnede på ingen tid, og du havde hverken problemer med det ene eller det andet. Så hvad er der sket siden?

Sandsynligvis brugte du heller ikke mange sekunder på at spekulere over sikkerheden. Forhandleren spurgte måske, om du ville have et antivirusprogram oven i handlen, men nej, hvorfor skulle du bruge penge på det? Hvem ville have lyst til at hacke din computer?

Hos My-data har vi samlet 4 tips til dig, der vil undgå svindel og desuden have en computer i topform.

1) Antivirus

Hvis du ikke vil udsættes for svindel på internettet (og det vil de færreste vel?), kommer du ikke uden om et antivirusprogram. Det er alfa og omega for din digitale sikkerhed, og du kan med fordel bruge lidt tid på at sætte dig ind i mulighederne – det er nemlig ikke alle antivirusprogrammer, der virker efter hensigten.

2) Vær forsigtig

Selvom du har et effektivt antivirusprogram installeret på din computer, skal du altid være forsigtig, når det kommer til svindel. Et uforvarende klik på et vedhæftet link eller en pdf i en mail, og du har givet hackerne adgang til din computer.

God virusbeskyttelse forebygger og opdager naturligvis angrebene, men der er ingen grund til at være uforsigtig, når det kommer til svindel.

3) Ryd op på harddisken

Med tiden bliver din PC fyldt med uønskede filer, der gør den langsommere, og de filer skal fjernes. Programmet “Diskoprydning” kan slette de fleste af dine overflødige filer, men hvis du vil helt til bunds, er det en god idé at tage eksterne midler i brug.

Hos My-data tilbyder vi at give din computer et PC Checkup, der ikke bare får opstartssekvensen til at glide igen, men som også fungerer som et grundigt sikkerhedstjek af din PC.

4) Ekstern opbevaring

Har du mange store filer på din computer, fx billedfiler, kan du med fordel overveje en opbevaringsløsning i skyen. Så længe filerne optager meget plads på din harddisk, vil du opleve, at computeren er langsommere både i opstarten, men også når det kommer til at bruge programmer og internet.

My-data har tidligere skrevet et indlæg om sikkerhed i skyen; det kan nemlig give anledning til svindel fra it-kriminelle, hvis du bruger en cloud løsning, der ikke er sikker.